Vedtægter

 Revition 2. af 18-03-2015

Vedtægter for Danseklubben Møn.

 

 § 1. Navn og Hjemsted

 

Stk. 1.   Foreningen navn er: Danseklubben Møn.

              Danseklubben Møn er medlem af: DSØ

              Danmarks Sportsdanser Forbund.

 

Stk. 2.   Foreningens hjemsted er:

              Vordingborg kommune.

 

 § 2. Formål

 

Stk. 1.   Foreningens formål er at virke til gavn for dansesporten samt anden form for motion/bevægelse til musik, samt at varetage medlemmernes interesse over for myndighederne.

 

Stk. 2.   At arbejde og styrke sammenholdet og kammeratskabet blandt medlemmerne.

 

  § 3. Medlemmer

 

Stk. 1.   Under forbehold af bestyrelsens sanktioner kan som medlemmer optages enhver med interesse for dans og anden form for motion/bevægelse til musik. Der kan ved aflevering af skriftlig/mundtlig tilmelding til bestyrelsen optages såvel aktive som passive medlemmer.

 

§ 4. Udmeldelse og udelukkelse

 

Stk. 1.   Udmeldelse skal ske skriftligt med udgangen af en måned og med en måneds varsel.

 

Stk. 2.   Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der ved handling eller omtale skader foreningens interesse og anseelse.

 

§ 5. Ledelse

 

Stk. 1.   Foreningens ledelse forestås af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af en ordinær generalforsamling.

 

Stk. 2.   Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, næstformand og kasserer senest 14 dage efter ordinær generalforsamling.

              3 medlemmer vælges i lige årstal. 2 medlemmer vælges i ulige årstal.

 

Stk. 3.   Den ordinære generalforsamling vælger 2 revisorer.

              Som afgår på skift

 

Stk. 4.   Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er kun beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne, heriblandt formanden, subsidiært næstformanden er tilstede.

              I tilfælde af stemmelighed, er formandens subsidiært næstformandens stemme afgørende.

 

Stk. 5.   Alle medlemmer kan opnå valg til bestyrelsen.

 

Stk. 6.   Alle henvendelser i foreningens navn foretages af bestyrelsen eller en af bestyrelsen udpeget repræsentant.

              Tegningsberettigede for foreningen er formanden og kassereren.

 

Stk. 7.   Bestyrelsen nedsætter de udvalg de skønner er nødvendige for foreningens virke. I sådanne udvalg kan indvælges aktive og passive medlemmer udenfor bestyrelsen.

 

§ 6. Økonomi

 

Stk. 1.   Kontingentet betales forud.

 

Stk. 2.   Kontingentet fastsættes af bestyrelsen, dog med generalforsamlingens godkendelse.

 

Stk. 3.   Hvis kontingentet ikke er betalt 3 måneder efter forfaldstid, slettes medlemmet af foreningen og kan kun optages med bestyrelsens tilladelse og mod at betale et indskud svarende til restancen.

 

Stk. 4.   Regnskabsåret er 1/1 – 31/12.

 

Stk. 5.   Foreningens reviderede regnskab skal forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.

 

Stk. 6.   Regnskabet føres af foreningens kasserer og revideres af den

              ordinære generalforsamling valgte revisorer.

 

Stk. 7.   Skulle en revisor få varigt forfald, kan bestyrelsen vælge en anden, der dog kun fungerer indtil næste ordinære generalforsamling.

 

§ 7. Generalforsamling

 

Stk. 1.   Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Stk. 2.   Ordinær generalforsamling afholdes hvert år, inden udgangen af april måned.

 

Stk. 3.   Generalforsamlingen bekendtgøres ved ophæng i klubben eller skriftligt til samtlige medlemmer.

 

Stk. 4.   Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 4 ugers varsel.

 

Stk. 5.   Afstemningen foregår ved håndsoprækning – afstemning skal foregå skriftligt, når mindst 10 % af de fremmødte forlanger dette.

 

Stk. 6.   Alle valg til bestyrelsen foregår jf. stk. 5.

 

Stk. 7.   Alle som har været medlem af foreningen i mindst 3 måneder og som ikke er i restance, har stemmeret på generalforsamlingen ved personligt fremmøde eller gyldig fuldmagt.

              Passive medlemmer har ikke stemmeret.

 

Stk. 8.   Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal, og lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.

 

Stk. 9.   Dagsorden på den ordinære generalforsamling er følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Beretning
  4. Regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg
  8. Eventuelt

 

Stk. 10. Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal tilstilles bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.

 

Stk. 11. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal tillige finde sted, når mindst 10 % af foreningens medlemmer indsender skriftligt motiveret anmodning, vedlagt dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 5 dages og højest 14 dages varsel. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal udleveres til medlemmerne senest 10 dage efter at bestyrelsen har modtages anmodning om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.

 

§ 8. Vedtægtsændringer

 

Stk. 1.   Ved vedtægtsændringer skal 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på generalforsamlingen afgivne stemmer være for forslaget.

 

§ 9. Opløsning

 

Stk. 1.   Bestyrelsen kan til enhver generalforsamling stille forslag om foreningens opløsning eller fusion med en anden forening.

 

Stk. 2.   For at en opløsning kan vedtages, kræves dog, at halvdelen af medlemmerne er repræsenteret, og at forslaget vedtages med en majoritet af 2/3 af de afgivne stemmer. Er halvdelen af medlemmerne ikke repræsenteret, men opløsningen vedtaget med en majoritet af 2/3 af de afgivne stemmer, skal der afholdes en ny genrealforsamling inden 4 uger. Hvis denne ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig, jf. §7, stk. 8, kan opløsningen vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

Stk. 3.   Ved opløsning af Danseklubben Møn skal foreningens midler anvendes til gavn for dansesporten eller ungdomsarbejde i kommunen.

 

             Vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 19/6 2014