Engelsk vals

Valsen startede som en gammel folkedans i Østrig, og det sydlige Tyskland. Vals betyder at dreje, og det er netop det, det hele drejer sig om.

Engelsk vals danses i ¾-takt med 30 takter pr. minut, valsen er langsom og fremadgående.

Der findes mange forskellige former for vals, engelsk vals er noget af det første man lærer til dans. Dansen er langsom, og netop tempoet gør det let at lære teknikken. I Engelsk vals er grundfigurerne baseret på diagonale mønstre. Dansen og dens variationer er elegante, og nogen vil måske ligefrem kalde dem romantiske, og det er netop, hvad musikken er.

Danse